Billeder
Her er nogle billeder af mit arbejde.
Videoer
SHS Performer-sko & skånsom korrigerende beskæring - første skridt i et intensivt 4-måneders forløb
I går har denne hest fået en grundig, men meget skånsom korrigerende beskæring samt monteret SHS Performer-sko. Hesten har brug for tid, ro og korrekt støtte - derfor går vi stille og forsigtigt frem, så vi ikke tager for meget på én gang og dermed belaster sener, ligamenter og strukturer unødigt.
Hvad jeg fandt ved ankomst:
- Lang tå og hovkapsel trukket fremad
- Let underløbne hæle
- Tynd sål med behov for bedre støtte
- Uens belastning og ujævnt landingsmønster
Hvad jeg har gjort:
- Korrigeret tåen i små, sikre skridt for ikke at ændre vinklerne for hurtigt
- Skabt en mere stabil og symmetrisk hovbalance
- Givet hælene mulighed for gradvist at komme tilbage i korrekt position
- Monteret SHS Performer-sko, som giver:
- Bedre støtte
- Reduceret tryk på sålen
- Øget komfort
- En mere korrekt landingsfase
Intensivt 4-måneders forløb
Vi har lagt en målrettet plan med hyppige beskæringer de næste 4 måneder. På den måde kan vi stille og roligt rette hovene op uden at overbelaste hesten. Det gør det muligt at:
- Opbygge en stærkere og tykkere sål
- Få hælene længere tilbage og op
- Forbedre hovens balance og funktion
- Støtte hesten i en sundere og mere korrekt biomekanik
Tåakse, lang tå og jernsko, hvorfor hovens balance afgør hele hestens holdbarhed
Når vi arbejder med hove, arbejder vi ikke kun med form - vi arbejder med biomekanik, belastning og hele hestens bevægelsesapparat.
På denne hov var tåen for lang, tåaksen brudt, og skoen med til at fastholde en forkert belastning.
Det er ikke bare en kosmetisk udfordring. Det er en biomekanisk ubalance, som påvirker hele hestens krop. Det er en kæmpe belastning på den dybe bøjesene, hov benet, og hele hestens bevæge apparat.
Lang tå og forkert beskæring - skjult belastning
En lang tå er en af de mest undervurderede årsager til:
- senebelastning og inflammation
- ledproblematikker
- nedsat bevægelseskvalitet
- spændinger i bindevæv og muskulatur
- øget risiko for skader
Problemet er, at hesten ofte kan "fungere" i lang tid, før symptomerne bliver tydelige.
Derfor opdages ubalancen ofte først, når skaden allerede er ved at udvikle sig. Desværre oplever jeg at mange fagfolk, ikke har nok viden omkring denne kæmpe problematik..
Jernsko - når hjælp bliver til hæmning
Hoven er skabt til at være fleksibel, støddæmpende og aktiv. Den naturlige hov:
- udvider sig ved belastning
- absorberer stød
- aktiverer hovmekanismen
- understøtter blodcirkulationen
En jernsko ændrer denne funktion. I alle tilfælde vil jernsko:
- begrænse hovens naturlige bevægelse
- reducere hovmekanismen
- fastholde eller forlænge tåen
- forsinke breakover
- øge belastningen på sener og led
Hvis skoen samtidig er forkert placeret eller for lang, kan den:
- fastholde en forkert tåakse
- forstærke biomekanisk ubalance
- skabe kompensation i hele kroppen
EN SKO SKAL STØTTE HESTENS FUNKTION - IKKE HÆMME DEN.
HVORFOR ER DENNE VIDEN VIGTIG FOR MIG, AT GIVE VIDERE TIL HESTE EJERE
Som hesteejer ser man ofte kun overfladen: "hoven ser pæn ud" eller "hesten går jo". Men det, der sker i hoven, afgør hvordan hele hesten bevæger sig.
Hvis hesteejere lærer at se:
- lang tå
- brudt tåakse
- forkert balance mellem tå og hæl
- skoens placering
… får de mulighed for at reagere, før problemerne bliver alvorlige.
I denne hov, ses der mange problematikker. Og det tager alt sammen tid at rette op på. Jeg har nået 4 beskæringer til nu resultatet og brugt Shs performer skoen, som en kæmpe hjælp til mit arbejde med hoven. Så hoven får lov til at bevæge sig naturligt men samtidig får den støtte den har brug for, indtil vi er helt i mål.
Viden giver ansvar. Og ansvar giver hesten bedre forudsætninger for et langt og sundt liv
Mit arbejde - mere end beskæring
Mit fokus er ikke bare at beskære hove. Mit fokus er at genskabe balance, funktion og biomekanisk sundhed.
For små ændringer i hoven kan skabe store forandringer i hele hestens krop.
Hoven er ikke bare en fod. Den er fundamentet for hele hesten.
Anatomisk Hovbeskæring