Anatomisk Hovbeskæring

Hovene er fundamentet for hele hesten. Jeg arbejder med udgangspunkt i anatomi, biomekanik og helhed - ikke bare i at “skære hov”. Mit mål er at skabe stærke, funktionelle og holdbare hove, der understøtter hele hestens krop, bevægelse og trivsel.

Hvad er forskellen på en hovbeskærer og hvorfor betyder dit valg noget for din hest?

Når du vælger en hovbeskærer til din hest, vælger du ikke bare én, der "retter hovene til". Du vælger en fagperson, der har stor betydning for hestens bevægelse, komfort og langsigtede sundhed.

Der kan være stor forskel på hovbeskærere - både i tilgang, viden og håndværk.

Faglig viden og uddannelse

En fagligt funderet hovbeskærer arbejder ud fra anatomi, biomekanik og hovens naturlige funktion. Det handler om at forstå sammenhængen mellem:

  • Hovens form
  • Belastning
  • Bevægelsesmønster
  • Resten af hestens krop

Individuel vurdering - ikke standardbeskæring

Ingen heste er ens. En god hovbeskæring tager udgangspunkt i den enkelte hest, dens brug, underlag, historik og eventuelle udfordringer - fremfor én fast "skabelon".

Fokus på funktion frem for udseende

En hov kan godt se pæn ud, men stadig fungere dårligt. Faglig hovbeskæring handler om balance, støtte og funktion - ikke kosmetik.

Forebyggelse frem for brandslukning

Korrekt hovbeskæring kan være med til at forebygge problemer som:

  • Ømhed
  • Skæv belastning
  • Nedsat bevægelsesfrihed
  • Langvarige hovrelaterede udfordringer

Samarbejde og faglig ydmyghed

En seriøs hovbeskærer udvikler sig løbende, sparrer med kolleger og samarbejder gerne med dyrlæger og andre fagpersoner - altid med hestens bedste for øje.

Dit valg af hovbeskærer er et valg for hestens hverdag, bevægelse og trivsel. Vælg faglighed. Vælg forståelse. Vælg hestens behov først.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte skal min hest beskæres?

De fleste heste ligger mellem 4-6 uger, men det vurderes individuelt.

Skal jeg være til stede under beskæring?

Meget gerne. Jeg forklarer altid, hvad jeg ser og gør.

Kan én beskæring løse problemer?

Nej. Udvikling tager tid. Vi bygger fundament - og det kræver tålmodighed.

Arbejder du med heste med udfordringer?

Ja - jeg har særlig interesse i belastningsproblematikker og bevægelsersudfordringer